Jeg har søgt lidt på nettet og fundet siden her, hvor jeg kan spørge online om mine tvangstanker.
Jeg undgår helst at gå til min læge med dette problem, da jeg én gang har henvendt mig ved min praktiserende læge med stress, og symptomerne plagede mig meget.
Men jeg oplevede ikke at blive taget seriøst - hun stillede mig spørgsmålet: "Hvad skal jeg gøre ved det?", og nej, det vidste jeg jo egentlig ikke, så hvorfor var jeg overhovedet kommet?
Jeg er 19 år, og har i det meste af min barndom haft tvangstanker og tvangshandlinger.
Men efter jeg flyttede skole i 7. klasse (jeg oplevede svær mobning), så forsvandt det ligeså stille, og mine katastrofetanker (hvis jeg ikke gør det her i en bestemt rækkefølge, eller hvis jeg falder i søvn imens jeg tænker det her, så vil en fra min familie dø).Jeg kan dog stadig ikke røre ved dørhåndtag, og ved ikke hvorfor?
Men det kribler i hele min krop bare ved tanken, og dem jeg kender, er begyndt at stille spørgsmål ved det.
Mit største problem er, at når jeg er ude og handle, eller andre steder, hvor der er mange mennekser på en gang.
Jeg får den her ubehagelige følelse i kroppen, jeg får koldsved, jeg bliver svimmel og jeg føler at jeg ikke kan trække vejret, og jeg bliver nødt til at gå ind til siden et sted, hvor der ikke er nogen for at samle mig selv igen.
Det er noget som har sneget sig ind på mig det seneste år.
Det samme som når jeg skal med toget.
Jeg bliver grebet af en angst af at skulle dø.
Jeg er anspændt i disse situationer og har læst lidt om, at det kan føre til mavesmerter.
Jeg har de sidste 4 år oplevet mavesmerter næsten hver eneste dag, intense smerter, hvor jeg bare sidder og vrider mig. Det varer cirka 10 min, og går derefter helt væk.
Jeg kan dog ikke finde nogen sammenhæng mellem mine mavesmerter og situationer, hvor jeg bliver helt angst eller panikslagen.
Da disse mavesmerter startede, var jeg også til læge med det flere gange, men ingen kan finde ud af, hvorfor jeg har også fået et kamera gennem tarmen for at se om der skulle være noget, men ingenting??
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, i situationerne, hvor jeg handler eller tager toget.
Og folk tror jeg er mærkelig, når jeg kæmper med dørhåndtaget uden at røre ved det.
Kan jeg selv gøre noget for jeg føler mig magtesløs?
Tak for din tid, håber du kan hjælpe mig.
Mvh Malene
Jeg har det meste af min barndom haft tvangstanker
Kære Malene
Tak for dit spørgsmål.
Der er ingen tvivl om, at du slås med angst som så dukker op til overfladen i form af problemer med at tage på et dørhåndtag eller som voldsom ubehag, når du tager toget eller handler ind.
Om dine mavesmerter stammer fra din angst skal jeg ikke med sikkerhed kunne sige, men det kunne godt være et psykosomatisk symptom, dvs. du har fysisk ondt, men årsagen er psykisk.
I forhold til at tage på håndtag, vil du selv kunne gøre noget.
Her skal du langsomt vænne din krop (og dit hoved) til, at der sker ikke noget, når du røre ved et håndtag. Jo mere, du formår at røre ved håndtag, jo mere vil den kriblende fornemmelse i kroppen gå væk.
Den kriblende fornemmelse i kroppen er blot din krop, der tror, den er i fare - og det er den jo ikke. Så den fornemmelse behøver du ikke tage alvorligt. Hvis du kunne ignorere den, ville det være det bedste.
Rent teknisk skal du helst røre ved et håndtag (og holde fast) indtil den kriblende fornemmelse går væk, men det er jo ikke sikkert, det altid kan lade sig gøre. Og bare det at røre er bedre end ingenting.
Princippet er, at jo mere du røre ved håndtaget, jo mere vil din krop finde ud af, at der ikke er noget at være bange for - og så går den kriblende fornemmelse væk.
I forhold til angsten, der kommer, når du handler eller køre tog, er det i princippet det samme.
Men omfanget af det her problem virker noget større end det med håndtaget.
Derfor vil jeg anbefale dig at gå til din læge og få en henvisning til angstbehandling hos en psykolog. Her skal du så finde en psykolog, som laver kognitiv behandling.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Lise AndersenAutoriseret Psykolog
Specialist i Børnepsykologi
www.psykolog-liseandersen.dk
Jeg tillader mig at komme med en kommentar. Jeg lider af angst og har altid gjort det. Jeg lider også af Cerebral Parese, i daglig tale, CP (Dette er medfødt og i mild grad) Ikke desto mindre er det svært. Grundet at jeg lever med CP, har jeg en større risiko for at udvikle Bl.a. angst, stress, depression og kedsomhed. Sidstnævnte havde jeg meget som barn, de tre andre figurer og fylder i dag. Jeg har de sidste mange år taget forskellige selvudviklingskurser og nu har jeg taget beslutningen om at få et forløb hos en fast læge, hvor jeg kan lære en fast læge at kende og omvendt. Jeg ved endnu ikke hvad det kaster af sig, men forhåbentlig det at jeg bliver mere tryg ved den situation og forhåbentlig kan det kaste det af sig at jeg kan få noget hjælp, som jeg har det godt med så jeg kan styre angsten og den ikke styre mig. Som jeg ser det har jeg alt og vinde og intet at tabe.
Det var lidt om min historie.
Hvor er det dejligt at høre – at selvom du har haft en svær barndom, ungdom og voksenliv på en række områder – giver du ikke op med at finde frem til løsningen for dig. Det vidner om styrke og at du tager ansvar for din situation og dit liv. Flot! Held og lykke til dig med alt på din vej 🙂
Kh Sofia