Jeg har over en længere periode haft en angst for at miste, miste min søn (på 2 år) hvis nu han blev syg eller min mand, eller at der skulle ske mig noget, der gjorde at de skulle leve videre uden mig. Jeg kan til tider også blive enorm nervøs for at mine forældre rammes af sygdom, og jeg mister dem før tid. Det kommer lidt i bølger, alle disse tanker, og de kommer som regel om aftenen (har dog ikke problemer med at sove). Når jeg føler en indre glæde over mit liv, når jeg kigger på min søn og mand, kommer der disse ulidelige tanker om "hvad nu hvis..."
Jeg har været til diverse helbredstjek, og alt er fint og er sund og rask, jeg er dog overvægtig og har i lange tider haft et fokus på mit hjerte "hvorfor skulle det ikke være mig, der blev ramt af et hjertestop.." Eller "tænk hvis mit hjerte ikke kan holde til, at jeg løber en tur". Jeg skal lige sige, at jeg er gravid i 8 måned og synes selv disse tanker er blevet værre, og håber at de går lidt i sig selv, når jeg har født og mine hormoner går tilbage i "normalen" igen. Men jeg vil SÅ gerne kunne nyde mit liv uden denne følelse af "hvad nu hvis..." ?! Hvad kan jeg gøre?
Venlig hilsen
Vicky
Kære Vicky
Tak for dit spørgsmål. Din angst er absolut ikke en ukendt angst. Rigtig mange mennesker mærker angst, når de oplever, at der er noget i deres liv, de er meget glade for og nødigt vil miste. Især det at blive forælder og dermed reelt få ansvaret for et andet lille menneske udløser ofte angst i en eller anden form. Det er en grundliggende angst, som ligger dybt i os alle. Nogle er bare bedre til at skubbe den tanke væk end andre. Men jeg tror, alle forældre kender til den. Kærligheden kommer ikke uden sit modsætning - at kunne miste. Det er et af livets vilkår.
Angst kommer ofte, når man støder på noget, man føler, man ikke ville kunne håndtere. Eller som du tror, dine børn eller din mand ikke ville kunne håndtere. Man kan enten skubbe tanken væk (for angst ligger jo i tankerne), eller man kan gå ind i den og kigge på det, man frygter: "Jamen hvad så hvis jeg dør?" "Hvad skal der i givet fald ske med mine børn?" "Vil min mand kunne tage hånd om dem?" "Er der noget, jeg skal have taget hånd om, for at sikre at mine børn kan leve et godt liv - også hvis jeg dør?" Det er meget svære spørgsmål, men nogle gange er de nødvendige at få besvaret, før man kan få ro i sjælen.
Tag eventuelt en snak med din mand om de her svære spørgsmål og se, om det hjælper.
Med venlig hilsen
Lise Andersen
Autoriseret Psykolog
Specialist i Børnepsykologi
Tel: 33 160 161
www.psykolog-liseandersen.dk
