Jeg har kæmpet med angst i 4 år.
Det blev først anset som stress, hvorefter jeg begyndte hos en psykolog, og gik der i 2 år - uden medicin.
Jeg oplevede stadig en knude i maven, rysten, koldsved, så jeg begyndte hos en kognitiv terapeut sidste år.
Hun hjalp mig med at tænke mere konkret, og handle på ny måde.
Men jeg oplevede et større angstanfald, og jeg blev rådet til at gå hos en uddannet psykolog, i tilfælde af at jeg måske skulle være nødsaget til at anvende medicin.
Her har jeg erfaret, at jeg har generaliseret angst, social angst, m.m.
Derudover, har jeg store vanskeligheder i nære relationer - som parforhold.
Min tidligere terapeut anbefalede mig at se "angsten i øjnene" og handle og tænke anderledes, hvorpå min nuværende psykolog, anbefaler mig at gå i ly af intime forhold for at arbejde med mig selv, fordi jeg "er gået i stykker".
Men jeg må være ærlig - jeg er glad for de professionelle jeg har til rådighed, men jeg er blevet rigtig godt forvirret over, hvilken psykolog der er bedst til angst.
Dette afspejles ikke blot i deres råd, men også i deres metoder.
Den nuværende ser mig som "i stykker", den anden siger, at dét er man ikke, men at man arbejder med sig selv.
Jeg ved ikke, om det her giver mening?
Læs også: Er jeg den eneste med osteklokkefornemmelse <<
Men har I et godt råd om, hvordan man kan vurdere hvilken terapi der "virker"?
For jeg overvejer at gå tilbage til den anden terapeut, som arbejdede mere med konkrete tanker og handlinger.
Men da jeg har voldsomme angstanfald på 4. år, så er medicin (pt. i form af sovemedicin) nu kommet på tale, hvoraf jeg selvfølgelig gerne vil blive hos den psykologuddannet, da jeg anser, at han her er "bedst".
Det skal siges, at jeg har svært ved, at han er en mand, da dette også udløste et angstanfald til min første konsultation.
Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt for min udvikling, at det er en mand.
PS. Hvor dejligt at møde ligestillet på denne side.
Kære SC
Tak for din mail og dine spørgsmål.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være meget forvirrende, når forskellige professionelle siger forskellige ting.
Det er også en af grundene til, at man anbefaler, at man går hos én terapeut ad gangen.
Det dine forskellige terapeuter har sagt behøves dog ikke at udelukke hinanden.
Jeg er enig med den terapeut, som har sagt, at det er vigtigt, at se sin angst i øjnene og konfrontere sig selv med det.
Men jeg er også enig med den terapeut, som siger, det er vigtigt at skærme sig selv, hvis man har behov for dette, og dermed trække sig fra at konfrontere sig selv med angsten.
Når man arbejder med angst og med selvudvikling, er det at udfordre sig selv vigtigt, men det er fuldt ud lige så vigtigt, at man ikke presser eller tvinger sig selv til at gøre det man er bange for.
Et eksempel: Hvis du f.eks. er bange for at gå ned og handle i et supermarked, køre med bussen eller sige noget foran andre mennesker, så skal man, når man ønsker at skabe en udvikling, finde ud af hvad som vil være en udfordring.
Når man skal konfrontere ens angst men ikke en for stor udfordring som går over i pres eller tvang.
Når jeg arbejder med én som f.eks. er angst for at gå i supermarkeder så vil den første opgave jeg sætter klienten på ikke være at gå ned og handle ind nede i supermarkedet, når der er mange mennesker dernede.
Det kan endda være, at en stor nok udfordring bare er at gå ned til supermarkedet og så retur igen.
Det handler således at finde frem til, hvad der vil være en udfordring, men uden at gå ud i at klienten skal tvinge eller presse sig selv til at gøre det denne er bange for.
Udfordringer opbygger.
Pres og tvang nedbryder.
Læs også: 5 måder til hurtigt at reducere et angstanfald <<
Så når din terapeut siger, at du skal se din angst i øjnene, og gøre det du er bange for, så er det vigtigt, at du ikke presser eller tvinger dig til at gøre det du er bange for.
Samtidig er det også vigtigt, at du ikke pakker dig selv ind i vat.
Det må godt give lidt kriller i maven.
Det er vigtigt, at det er en udfordring.
For er det ikke en udfordring, så vil du heller ikke udvikle dig.
Når din anden terapeut så siger, at du skal trække dig fra intime relationer, er det sandsynligvis fordi terapeuten vurderer, at intime relationer på nuværende tidspunkt vil være en for stor udfordring for dig.
Måden at vurdere om terapien virker er faktisk relativ simpel.
Får du det bedre?
Udvikler du dig, således at du kan mere nu, end da du startede?
Hos mig er det således at man efter 2-4 konsultationer gerne skal have oplevet en forandring.
Gør man ikke det, kikker vi altid på årsagen til, at der ikke er sket noget.
Nogle gange – faktisk for det meste - kan det skyldes, at klienten har brug for medicin for overhovedet at få noget ud af samtalerne.
Dermed ikke sagt at man er færdigbehandlet på 2-4 samtaler, men man skal hos mig gerne have oplevet en forbedring.
Med hensyn til valg af terapeut, så vil jeg anbefale dig at finde en kvindelig psykolog, som anvender kognitiv terapi.
Årsagen til jeg anbefaler en kvinde i denne sammenhæng er, at jeg ud fra det du har oplyst, synes at have det svært med at det er en mand.
Det skal du lytte til.
Det lyder simpelthen, som om det vil være bedst for dig at gå hos en kvinde.
Årsagen til at jeg anbefaler at gå til en psykolog er, at uddannelsen er mere formel end for dem som ikke er psykologer, samt at uddannelsen er funderet på videnskabelig metode og viden.
Årsagen til at jeg anbefaler en der anvender kognitiv terapi, er at den metode indtil videre har det bedste bevis for at den virker.
Når du vælger en behandler, er det super vigtigt, at du mærker efter inde i dig selv, og føler efter om behandleren er en du føler du kan arbejde sammen med.
Kemien er også rigtig vigtig.
Læs også: Vand dæmper symptomer på angst <<
Det undrer mig, med det du oplyser, om din tilstand i mailen, at du har fået ordineret sovemedicin.
På den ene side kan det godt virke indlysende at ordinere sovemedicin, fordi jeg forestiller mig, at du har rigtig svært ved at sove.
Men når man lider af angst og samtidig med har svært ved at sove, ville jeg umiddelbart tro at antidepressiv medicin ville være en god mulighed.
Man kan nemlig få noget antidepressiv medicin, som efter mine oplysninger både kan virke på angsten samt hjælpe én med at sove.
Og det gode med antidepressiv medicin er bl.a. at man ikke bliver afhængig af det, eller skal have mere og mere af det for at det virker.
Sovemedicin kan man blive afhængig af, og tager man det over en lidt længere periode, kan det godt være, at man skal have større og større doser for, at det virker.
Men læg lige mærke til: jeg er ikke læge, og der skal en læge til at vurdere, hvilken medicin der bedst vil kunne hjælpe dig.
Ofte kan psykologen og lægen tage en samtale omkring klientens tilstand, men det er en lægelig vurdering, hvilken medicin der eventuelt vil være brugbar.
Jeg håber ovenstående har svaret på dine spørgsmål.
Du er naturligvis velkommen til at rette henvendelse til mig, hvis du skulle have yderligere spørgsmål.
Du ønskes rigtig god vind fremover!
Venlige hilsner
Laila Ipsen
Autoriseret psykolog
