Har jeg mon angst?

Jeg har altid fået af vide, at jeg bekymrer mig alt for meget om alt muligt. Det har jeg ikke tænkt så meget over, men jeg læste et sted om generaliserende angst, og synes det minder lidt om, hvordan jeg har det, men jeg er ikke sikker.



Jeg er opvokset med en far, der slog min mor, så jeg har altid været opmærksom og bange for, hvornår han bliver sur og slår igen.
Jeg har dog været god til at "styre" stemningen i huset, så det ikke skete så tit. Læs også: Kostråd til panikangst
Jeg sad tit på mit værelse og lyttede til, hvordan stemningen var nedenunder, i stedet for at lave lektier, som altid blev lavet om natten, når alle sov, og jeg vidste, at nu var der ro og fred til at skrive og tænke.
Samtidig har jeg så længe jeg kan huske, haft en tildens til at tænke tanken om, hvis nu mine forældre døde, hvad ville der så ske.
Her tænker jeg så i detaljer på, hvordan huset skulle sælges, hvordan begravelsen skulle være, hvem der ville komme, hvem der ville trøste mig osv.
Det er dog ikke fordi, jeg ønsker det skal ske, tværtimod, det er dog bare en tanke, jeg på underligvis godt kan lide at tænke, og som jeg faktisk tænker på flere gange om ugen.
Samtidig er jeg også bange for, når folk rører mig. Især drenge, kan jeg ikke røre ved fysik. Læs også: Overfladisk vejrtrækning
Jeg ved ikke om alt dette er angst, eller hvad det er? Hvad tror I? Hvordan kan jeg få hjælp?

Kære Dig

Tak for din henvendelse.
Vi bliver alle samme meget påvirket af de vilkår og rammer, som vi er vokset op i. Vores barndomshjem har stor indflydelse på, hvordan vi udvikler os.
Når man, som du, er vokset op i et hjem med vold, så giver det rigtig god mening, at det har påvirket dig i en retning, hvor dit psykiske og fysiske system er bekymret og ængstelig. Mange der er vokset op med vold i hjemmet, vil kunne nikke genkendende til meget af det, du skriver.
Jeg kan ikke ud fra din beskrivelse vurdere, om du har det, som man diagnostisk kalder generaliseret angst.
Der skal man opfylde nogle bestemte kriterier. Men jeg synes faktisk heller ikke, at det er vigtigt, om du har en diagnose.
Du er vokset op i et hjem, hvor du ikke har kunne føle dig sikker, og det medvirker til, at du i dag er på vagt, bekymrer dig, føler du er ansvarlig for at sprede god stemning og forhindre volden, og at du ikke har lyst til, at drenge skal røre ved dig, tanker om dine forældres død mm. Alle sammen naturlige reaktioner på vold i hjemmet.

Jeg synes, at du skal opsøge hjælp i den form, du har mod og lyst til. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Du kan gå til din egen læge og beskrive din angst, og måske kan din læge hjælpe dig med en henvisning til psykolog, eller du kan opsøge en psykolog privat.
Du kan også opsøge foreninger eller forum, hvor du kan få mere viden om, hvordan det påvirker et barn at vokse op i et voldeligt hjem og møde andre, som har prøvet det samme.
Så tror jeg, at du vil opleve, at dine tanker, følelser og adfærd giver rigtig god mening. Og så kan du stille og roligt begynde at arbejde med, hvordan du kan leve mere frit med din fortid.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du finder en god vej videre.
Kærlig hilsen

Maria Krøl
Autoriseret psykolog
www.psykolog-maria-krol.dk

 Skriv en kommentar, hvis der er noget, du kan bruge fra indlægget. Tak fordi du læste med i dag