Min angst har bestået af noget, jeg kalder en osteklokke fornemmelse eller osteklokke. Jeg har en følelse af at være i en osteklokke.
Jeg har haft angst siden 7. klasse. Jeg er en pige på 17, snart 18.Jeg har gået til diverse psykologer og læger og har fået en masse hjælp og erfaringer, der har ført mig langt.
Jeg lider primært af sygdomsangst.Jeg har siden 8. og 9. klasse taget nogen piller imod min angst, hvilket har hjulpet mig enormt meget gennem det hele. Jeg havde en tid, hvor jeg aldrig var i skole og var i det hele taget meget langt ude. Den periode er jeg heldigvis ovre nu, og går i skole hverdag.
Men jeg har stadig dårlige perioder og dage, som jeg virkelig ønsker snart skal forsvinde (går ikke til psykolog mere, kun til tjek af piller).
Min osteklokke fornemmelse, hvor jeg har en følelse af ikke at være til stede, at leve i en drøm, at se tingene udefra. Jeg føler ikke, at jeg er til stede, men jeg kan sagtens have en samtale kørende og lave alle mulige ting samtidig.
Osteklokke fornemmelsen har været en stor del af mine angstanfald, og har primært bestået af "osteklokke" i meget meget voldsom grad. Har aldrig angstanfald mere heldigvis, men osteklokke fornemmelsen er der stadig i mild grad.
Jeg har snakket med mange psykologer, som aldrig rigtig har hørt så mange have den her osteklokke fornemmelse. Se også: 3 simple tips til at få dine angstanfald væk
Det er en skræmmende følelse og nogen gange værre end andre. Det er heldigvis blevet meget bedre med tiden. Men den forsvinder ligesom aldrig.
Jeg føler, at jeg er alene om den her osteklokke fornemmelse, og ville høre om andre også har den her osteklokke fornemmelse? Eller om der er nogen, der har gode råd til at komme af med den, har prøvet alt føler jeg.
Jeg har prøvet at glemme den og tænke på andre gode ting, det hjælper, men den kommer bare tilbage en anden gang og flere gange om dagen.
Please hjælp. Læs også: Medicin mod angst
Tak på forhånd.
Kære Amalie
Tak for dit spørgsmål.Jeg har faktisk ofte hørt folk tale om osteklokke fornemmelse i forbindelse med angst. Jeg vil næsten gå så langt som til at kalde det en typiske beskrivelse af, hvordan det er at have angst. Se også: Giv slip på angst og stress
Når hjernens angstcenter tændes, starter en hel proces i kroppen, hvor man gøres klar til at forsvare sig mod den fare, man (fejlagtigt) tror, man står overfor.
En af de ting, der sker, er en omfordeling af blodet i hjernen. Gad vide om det ikke skulle være det, der er årsagen til den osteklokke fornemmelse, som mange beskriver?
Jeg håber, det her har været en hjælp. Læs også: Overfladisk vejrtrækning
Med venlig hilsen
Lise Andersen
Autoriseret Psykolog
Specialist i Børnepsykologi
www.psykolog-liseandersen.dk
Skriv en kommentar, hvis der er noget, du kan bruge fra indlægget. Tak fordi du læste med idag 
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig mine 7 konkrete råd og værktøjer til at få angsten væk.
JA TAK, JEG VIL GERNE TILMELDE MIG
Hej 🙂
Ved godt det er et gammelt opslag, men faldt lige over det, og tænkte jeg ville svare, hvis det nu stadig var aktuelt.
Det du beskriver, kaldes uvirkelighedsfornemmelse. Jeg har det ofte selv, og det er virkelig sindssygt ubehageligt. En af teorierne om det er, at man pga. angsten begynder at trække vejret for overfladisk, og at hjernen derfor får for lidt ilt, og derved ikke “fungerer” helt som den burde. Det er ikke farligt eller noget, bare træls.. For mig har vejrtrækningsøvelser, og øvelser i “at være tilstede i nuet” (mindfullness) hjulpet en stor del 🙂 Hvis du googler “uvirkelighedsfølelse / uvirkelighedsfornemmelse”, kan du læse en masse om det.
Tusind tak for din kommentar. Mindfulness og vejrtrækningsøvelser er rigtige gode – de kan godt opleves lidt svære eller ubehagelige i starten men det er vigtige redskaber at tage til selv fra starten. Kh Sofia
Hej Trine – Kan du henvise til mindfullness øvelser som du har haft succes med? Jeg har også problemer med uvirkelighedsfølelse konstant, som på det sidste er blevet værre. Vh Bo
Kender uvirklighedsfornemmelsen meget godt! Fantastisk ubehageligt!! Du er bestemt ikke den eneste.
Har haft denne følelse i mange år nu, er så glad på en mærkelig måde, at læse der er flere der har det på samme måde. Tak for gode tips. Mv mari
Der er mange der oplever uvirkelighedsfølelse – og det er super ubehageligt. Men jeg kan trøste dig med, at det vil gå over igen -når du arbejder med din angst i små skridt. Når du får flere og flere succesoplevelser i situationer, der har været angstfyldte – så vil den uvirkelighedsfølelse blive mindre og til sidst forsvinde. Sådan var det ihvertfald for mig.
Jeg har det på samme måde 🙁 ganske frygteligt !!:( har stået på i ca 3 uger
Jeg er blot 16 år, og har haft denne føelse tideligere i mit liv i små perioder i en alder af 7 år, den har været forsvundet i et stykke tid og nu er den kommet tilbage igen hvor jeg har den konstant, bare det at høre at der er noget der hedder uvirkelighedsfornemmelse føler jeg er uvirkeligt, føler også at ting virker uægte, og har svært ved at føle min krop, også har ting også virket meningsløst for mig, som om at vi bare gør tingene for at gøre det uden en specifik grund. Har haft svært ved at tale med nogen om det da det jo føles uvirkeligt, som andre nok også vil tro det er, eller vil have rigtigt svært ved at forstå. Ved ikke om det bare er mig men det er somom det er den føelse når man er påvirket er alkohol, at det hele bare føles tåget bare uden hvor det hyggeligt, eller lige efter man har røget en smøg, og bliver “nikotinskæv” og efter jeg kan se det et stykke tid siden den sidste kommentar, ville jeg høre om nogle af jer er kommet af med den, og hvordan i gjorde.
Uvirkelighedsfornemmelse er en meget ubehagelig følelse, fordi du kan have det sådan lidt ligesom du ikke rigtig er tilstede, men alligevel ved du, at du er her. Det er rigtigt at mange mennesker ikke kan sætte sig ind i at have det sådan, men måske kunne det være en idé at tale med en psykolog om det. Det kan hjælpe dig til at få mere styr på dine tanker og måske også forklare dig, hvorfor du har det sådan.
I mit eget tilfælde er min uvirkelighedsfornemmelse gået væk, når jeg ikke har tænkt på det – hvor jeg er været 100 % optaget af noget andet. Du har det også, fordi du har meget fokus på det og det hjælper jo ikke. Men i takt med at mine tanker har et andet fokus og min krop er blevet mindre belastet af stress, letter tågen lige så stille.