Jeg har gennem en periode oplevet, at jeg ud af det blå, lige pludselig får sådan nogle anfald af en art.

Jeg får hjertebanken, går i panik, bliver bange, urolig, sommerfugle i maven og alting virker underligt sløvt.

Det har kun stået på i få minutter, men jeg fatter ikke, hvad der sker med mig, og hvad jeg skal gøre.

Jeg prøver at kontrollere mig selv, går ud og får luft, når det sker.

Læs også: Jeg har en konstant uvirkelighedsfølelse <<

Det sker med jævne mellemrum, og jeg ved ikke, om jeg skal søge læge eller lignende.

Er det angst anfald eller hvad kan det være?

Hilsen Maria

Kære Maria

Tak for dit spørgsmål.

Det, du beskriver, lyder i høj grad som angstanfald, hvor bl.a. symptomer som hjertebanken, panik/angst, slow-motion-oplevelser og en trang til at komme væk og ud af situationen, netop er meget klassiske.



Man kan også opleve symptomer som ondt/uro i maven eller brystet og en følelse af ikke at kunne få vejret ordentligt.

Og mange får tanker om, at der er noget fysisk galt; at man er ved at få et hjerteanfald, blive kvalt, blive sindssyg eller andet slemt – hvilket heldigvis ikke er tilfældet; panikangst er ubehageligt, men ganske ufarligt, og man hverken dør, besvimer eller bliver sindssyg af det.

Mange reagerer under et anfald ved at flygte ud af dén situation, hvor panikken er opstået (undgåelsesadfærd) og/eller at foretage sig bestemte ting såsom at prøve at kontrollere vejrtrækningen, lægge sig ned, få frisk luft eller lignende (sikkerhedsadfærd).

Det kan dog i længden blive et problem, da man dels kan komme til at forstærke nogle af symptomerne med sin sikkerhedsadfærd og dels kommer til at tro, at det er undgåelsesadfærden eller sikkerhedsadfærden, som gør, at der ikke sker noget med én (”hvis jeg ikke var løbet ud, havde jeg mistet kontrollen over mig selv eller var besvimet”).

Man bliver derfor afhængig af at kunne komme ud eller gøre noget bestemt og kan begynde at blive bange for situationer, hvor man f.eks. ikke hurtigt kan komme væk eller tror, angsten kan dukke op.

Læs også: Vand dæmper symptomer på angst

Måske ligefrem undgå de situationer, så man oplever ikke at kunne foretage sig de ting, man plejer at kunne.

Derfor er det en rigtigt god ide at få behandling, hvor man dels får en forståelse af, hvad der har sat anfaldene i gang (f.eks. lang tids stress, bestemte katastrofetanker eller andet).

Dels arbejder på at kunne blive i de situationer, hvor den kommer for på denne måde at erfare, at der ikke sker noget med én – så begynder man at blive mindre bange for anfaldene.

Når angsten for angsten begynder at lette, vil panikangstanfaldene typisk blive sjældnere og sjældnere og til sidst kunne gå helt væk.

Så jeg vil anbefale dig rigtigt meget at gå til lægen.

Her vil lægen formentligt også hjælpe dig med at udelukke, at der er en fysisk årsag til dine anfald.

Dette er altid fornuftigt for at lave en grundig udredning af problemet og også en fordel for det terapeutiske arbejde, når man kan sige ”OK, min læge har altså taget mit blodtryk og lyttet til mit hjerte, og der ER ikke noget galt”, så bliver det endnu lettere at stole på, at det ”bare” er angst.

Lægen kan også hjælpe dig med at finde ud af, om du evt. er berettiget til en henvisning til psykolog.

Et forløb hos en psykolog med speciale i kognitiv adfærdsterapi vil være meget anbefalelsesværdigt, og der er heldigvis rigtigt god grund til at være optimistisk og forvente, at det her kan løses.

Jeg håber, at du har kunne bruge mit svar og ønsker held og lykke med dit videre forløb.

Med venlig hilsen,
Stine Næsted
Cand.Psych.Aut.

 

Skriv en kommentar, hvis der er noget, du kan bruge fra indlægget. Tak fordi du læste med i dag