Jeg lider af dødsangst af og til.
Min mormor døde her for 2 måneder siden, og det håndterede jeg fint mener jeg selv.
LÆS OGSÅ: Har jeg dødsangst?
Det handler mere om min egen død, ikke om det bliver smertefuldt eller det der sker inden.
Men bare den tanke om en dag er det hele slut, og jeg er her bare ikke længere.
Den tanke gør mig tit ked af det, og jeg tænker mest på det, når jeg ligger alene om aften med slukket lys og skal sove.
Jeg har snakket med min mor, og hun siger bare der er lang tid til, og det skal jeg ikke tænke på, men det hjælper mig bare ikke.
Det påvirker ikke min dagligdag, jeg fungerer godt socialt osv.
Det er bare om aftenen, at jeg nogen gange får de tanker?
Hilsen Lars
Hej Lars
Tak for din henvendelse.
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du tænker på døden.
Vi mennesker har ikke lyst til at tænke på døden, fordi vi er glade for livet og ikke ønsker at skulle herfra.
LÆS OGSÅ: Jeg er bange for at dø <<
Vores hjerner er indrettet sådan, at vi i det daglige glemmer vores og andres dødelighed, så vi kan have en god hverdag.
Vi tænker ikke hele tiden på, hvor farligt det er at være i trafikken, at dem vi elsker kan dø, at vi selv kan dø mm.
Når det er sagt, så er det normalt, at man som du, på et eller flere tidspunkter gennem livet bliver opmærksom på, at døden er en del af livet.
Det er et livsvilkår, som ingen af os bryder os om.
Det kan være, at du er blevet mindet om din egen dødelighed på baggrund af din mormors død.
Det kan også være andre faktorer, der har gjort, at disse tanker optager dig netop nu.
Det er også meget normalt at skubbe ubehagelige tanker væk i løbet af dagen.
Vi er gennem dagen distraheret af uddannelse, arbejde, familie, venner, tv, telefon mm, og når vi så ligger i ro og mag inden, at vi skal sove, så er det som om, at tankerne tænker, nu er der endelig plads til os.
Jeg synes, at det er en god ide, at du har forsøgt at tale med din mor om det.
Det kan være, at det er svært for hende at tale om dine tanker, fordi hun heller ikke har lyst til at tænke på døden.
Du kan eventuelt prøve at vise hende dit spørgsmål og mit svar, hvis du har lyst til at tage det op med hende igen.
Eller måske er der nogle venner eller andre, som du kan dele dine tanker med?
Måske du vil opdage, at du ikke er den eneste, der kan blive ked af tanker om døden.
Det hjælper ofte, når vi taler med andre om de svære ting i livet.
Det er desværre sådan med tanker, at vi ikke har fuld kontrol over dem.
Lad os prøve et lille eksperiment.
Hvis jeg skriver, at du lige nu ikke må tænke på en elefant, du må på ingen måde tænke på elefant - hvad tænker du på?
Mit bud er en elefant.
Det sidder jeg i hvert fald og tænker på.
Ligesom tanken om elefanten, kan vi ikke kontrollere, om der engang imellem kommer tanker om døden.
Men måske du kan prøve at forberede dig mentalt på, at de kommer, så du ikke bliver helt så overvældet af dem?
Når du skal til at sove, kan du tale lidt med dig selv omkring, at hvis tankerne kommer, så er det normalt, og at det er også normalt at blive ked af dem.
Det kan også hjælpe, at du husker dig selv på, at det er tanker, og at tanker ikke er farlige.
Fordi du får tanker om døden, betyder det ikke, at du skal dø nu.
Det er ubehagelige tanker, men det er "bare" tanker.
Ligesom at man kan have tanker om at vinde en million i lotto.
Det er ikke sket for mig endnu.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du får det nemmere med tankerne om døden.
Med venlig hilsen
Maria Krøl
Autoriseret psykolog
www.psykolog-maria-krol.dk
